Efter laaaang ventetid i telefonen, kom jeg omsider igennem til min læge her til morgen. Det tog kun 2 min, så havde jeg fået en henvisning til en coronatest.
Af sted til Roskilde og pinden langt ned i halsen (host, host).
Så er det bare at vente.
Med de symptomer jeg har, tror jeg bestemt, at det er corona. Hvis ikke, så er det i hvert fald noget underligt skidt, jeg har fået tilranet mig…
Forfatter: admin
Besynderligt sundhedsvæsen
Da Marina for nogle uger siden i en antistoftest blev testet positiv for Corona, mente jeg, at jeg også burde testes – ifald jeg ellers på mit job kunne gå og smitte både kolleger og kunder. Desuden er jeg lige nu 65 år gammel og dermed i en af risikogrupperne. Men nej. Uden symptomer, ingen test.
Her til morgen, søndag, kunne jeg konstatere, at jeg havde det lidt ømt i halsen og at det gjorde ondt, når jeg trak luft ned i lungerne. Men ingen feber.
På corona-hjemmesiden står der, at man så skal kontakte lægevagten for at få en tid til test. Men nej, nej. Han gav mig besked om at vente til i morgen mandag og der kontakte min egen læge. Fint nok for mig, men det indebærer ikke blot at min usikkerhed om Corona eller ej bliver forlænget men også, at jeg mister en dag på jobbet (og at jobbet mister en dag af mig).
Synes virkelig ikke, at det er særlig smart disponeret – men måske er det bare fordi jeg er en sur, gammel mand….
Varmt
Har lige kravlet rundt oppe på taget for at rense ovenlysvinduerne.
Skal lige love for, at der er varmt oppe i højderne 😉

Velkommen til min side
I mange år har jeg haft en ganske almindelig html-side her på internettet.
Forleden kom jeg til at trykke på en knap – og med ét var mit gamle site forsvundet.
Nu er jeg så i gang med at opbygge et helt nyt site. Men du kan stadig besøge mig på facebook.com/straschnaja