I min alder burde man måske kalde det for en Afviklings-samtale. Jeg er 66 år og har ret til folkepension. Men er stadig hos IKEA.
Og er glad for det.
Men må naturligvis se i øjnene, at min fremtid i firmaet er begrænset. Så hvorfor Udvikling?
Fordi hver eneste dag i livet er en konstant ny oplevelse og en stadig udvikling. Derfor!
Så når jeg kommer til min Personlige Udviklings-samtale vil jeg ikke lade fortidens negative resultater stå i vejen for et (måske naivt) håb om at Denne samtale, (og her taler jeg ikke kun om mit nuværende firma men i særdeleshed om mit foregående, nemlig DSB) vil give et positivt og resultat-rigt udbytte.
“Så forbliver da …, Håb og ………”
Jeg regner med at vågne i morgen. Jeg regner med, at tage på job. Jeg regner med at møde en masse behagelige kunder og kollegaer. Jeg regner med at få en dejlig dag.
Håber, at jeg regner rigtigt. Det er kun når jeg tror, det plejer at fejle…..