Da jeg fortalte kollegaer, at jeg og Marina ville holde ferie i Israel, fik jeg ofte spørgsmålet: “Hvad vil I dog der? Hvad er der at se?”
Egentlig vidste jeg det heller ikke. Naturligvis havde jeg læst om Israel. Historien, kulturen, landskabet. Men havde stadig kun et svagt indtryk.
Virkeligheden slog mig helt omkuld.
Allerede under indflyvningen til Ben Gurion lufthavnen var jeg vildt imponeret. Var vi ved at lande i Tel Aviv eller New York? Faktisk havde jeg nok haft et billede af beboelsen i Israel som bestående af små, hvide firkantede hytter omringet af sporadiske totter af græs og får. Virkeligheden var bare så meget anderledes.
Kort fortalt, blev de to uger i Israel helt fantastiske. Vi så Golan-højderne (med advarsler mod at bevæge sig udenfor stierne på grund af uopdagede miner!!). Vi oplevede 100m fra Gaza striben helt lukket kibutz inde bag port og pigtråd. Men også en anden kibutz nær Vestbredden som var blomstrende og som med al tydelighed beviste, at alt kan blomstre ørkenen, bare det får vand.
Påske. Af vore værtsfolk blev vi inviteret til at deltage i den helligste af alle højtide: Den jødiske påske. Og vi var (beklagevis) så uhøflige at takke Ja. Men hvor var det en fantastisk oplevelse. Værtsfolkene og deres familie tog imod os, som var vi familie. Fantastisk. Og vi fik opleve den traditionelle jødiske påske (sekulær) med alle dens ritualer. Udfrielsen fra Egypten. Forventningen om Messias. Modtagelsen af Essaian. “Næste år i Jerusalem”.
Fantastisk.
Jerusalem.
Naturligvis skulle vi også til Jerusalem.
Også det var en fantastisk oplevelse.
Og meget, meget mere.
En ting er helt sikkert: Jeg er ikke færdig med Israel……